Forlaget Evig

Forlaget Evig blev oprettet d. 24. oktober 2016, med et formål. Nemlig at udgive min far, Kristian J. Kristensens, erindringer, som jeg har skrevet sammen med ham. Han var politiker og ildsjæl fra Thy, og hvis nogen fortjente en bog, ja så var det ham 🙂

Jeg er selv forfatter af børne- og ungdomsbøger, og fik året efter lyst til at udgive nogle af mine egne bøger.

Efter en masse hårdt arbejde og opbygning af gode, (og dårlige), erfaringer, med mine egne bøger, besluttede jeg at tage næste skridt. At udgive for andre.

Jeg ved personligt, hvor svært det kan være for nye forfattere at komme igennem nøglehullet hos forlag. Det ville jeg gerne hjælpe med, ved at udgive bøger som måske ikke ryger direkte på førstepladsen på best-seller listen, men som stadig har masser af kvalitet, og som fortjener et publikum.

I 2018 kom de første tre forfattere. Om der kommer nye i 2019, det må tiden vise 🙂